Om os
Professionel internetresearch og it-efterforskning
Hugin er i den nordiske mytologi en af de to ravne, der sidder på Odins skulder. Ravnene flyver ud i verden og indsamler information til Odin, så han kan træffe de rigtige beslutninger. Hugin Research gør det samme i den digitale verden. Indsamler informationer så du og din virksomhed får det bedste grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.
Mit navn er Bjarne, og jeg står bag Hugin Research. Siden 2005 har jeg arbejdet med efterretningsarbejde og efterforskning i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Nationalt Efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet og senest i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som it-efterforsker. Det meste af tiden har jeg arbejdet med it i relation til efterforskning og siden 2012 specifikt med internetresearch.
Jeg er uddannet cand.mag. i historie og dansk fra Aarhus Universitet. Som historiker lærer man at indsamle alle relevante, tilgængelige data om et emne og at validere dem (kildekritik). Man bliver også trænet i at overskue store datamængder og i at formulere hypoteser, som man skal kunne både be- eller afkræfte hypoteser. Det er vigtige metoder, når man både skal finde oplysninger på internettet og ikke mindst holde styr på, hvad der er skidt og kanel.
Jeg har siden 2007 løbende uddannet mig inden for it-sikkerhed med kurser fra blandt andet ITU, DTU og Københavns Universitet, og jeg har som it-efterforsker også beskæftiget mig med datasikring (IT Forensic) og Data Science.
Inden jeg begyndte at arbejde med it og efterforskning underviste jeg og har ca. 4 års fuldtidsarbejde som underviser bag mig. Det betyder, at jeg er en sikker og pædagogisk formidler.
Hvad er mulighederne?
Skal vi gennemgå din sag og få klarlagt hvilke muligheder du har.